Før det 20. århundrede var lejeboliger primært profitdrevne, men pionerprojekter som Brumleby og Kartoffelrækkerne i København introducerede ideen om boliger, der ikke skulle generere profit.

Disse tidlige eksempler førte til oprettelsen af boligforeninger, og i 1919 blev BL stiftet. Fra 6.000 almene boliger ved starten, er sektoren vokset til 600.000 boliger i dag.

Før, under og i lang tid efter 2. verdenskrig var der en udbredt boligmangel i Danmark.

Det førte til en plan om, at der skulle bygges rationelt og efter nye metoder, ligesom man også besluttede, at det almene byggeri skulle reguleres og styres af et ministerium. Boligministeriet blev oprettet allerede i 1947, og igennem 1950’erne og 1960’erne kom der virkelig fart på byggeriet af almene boliger.

En vigtig periode i nyere Danmarkshistorie, hvor det er anerkendt, at dét, vi i dag kender som skabelsen af det danske velfærdssamfund, uløseligt er forbundet med, at man i Danmark effektivt fik bekæmpet boligmanglen i de årtier.

Det, der kendetegner almene boliger i dag, er, at de ikke kun er for særlige sociale grupper, men tilgængelige for alle og drevet som nonprofit, hvor ingen tjener penge på udlejningen. Huslejen er udelukkende sat, så den dækker drift og vedligeholdelse.

Samtidig er det særlige ved almene boliger, at man som beboer har medbestemmelse gennem beboerdemokratiet. 

Almene boliger er non-profit og for alle

Den almene sektor er en vigtig aktør i samfundet, hvor nogle af opgaverne er at: 

• sikre betalige, fleksible og klimabevidste boliger, der er tilpasset fremtidens boligønsker og boligbehov i hele landet.
• understøtte grønne løsninger i byggesager og drift ved at stille krav til leverandører.
• arbejde for grøn og sikker energiforsyning gennem solceller og andre former for vedvarende energi.
• bidrage til bedre og lige adgang til sundhed og flere fællesskaber for almene beboere.
• styrke og vedligeholde beboerdemokrati og engagement mellem beboere.
• arbejde for bedre rammer for etablering af stærke lokale fællesskaber.